torsdag den 11. november 2010

Små og store synder

TV-serier er noget pjat og et ganske overordentligt voldsomt tidspilde, som seriøst tænkende mennesker naturligvis ikke ser, men der er selvfølgelig - som altid - undtagelser fra en sådan grov generalisering.
Vores hjemlige Matador er en af dem - og så må jeg altså erkende, at jeg er hooked på den engelske serie Heartbeat, der herhjemme er kendt som "Små og store synder".
Serien har kørt i fast rotation på Charlie, i al den tid jeg har set kanalen, med to afsnit hver aften ved spisetid. Der er produceret 372 afsnit af Heartbeat, så det tager altså lige godt et halvt år at komme igennem den.
I tirsdags startede den så forfra endnu en gang - og vi sprang den aften direkte og uden kommentarer fra afsnit 372 til afsnit 1. Da det har taget 17 år - fra 1992 til 2009 - at producere de mange afsnit, siger det sig selv, at det var et ganske voldsomt spring - både i teknisk kvalitet og ikke mindst deltagernes alder.
Heartbeat handler om livet på en lille politistation i den opdigtede stationsby Aidensfield i Yorkshire.Der er kun to roller i det farverige persongalleri, som har holdt stand gennem alle 17 år, og det er Oscar Blaketon og Alf Ventress. Især sidstnævnte er en af mine ynglingsfigurer. Oprindelig jægersoldat, men temmelig doven af natur, storryger og voldsomt undertrykt af fru Ventress. Men han har en lune og et lokalkendskab, som ingen computer kan gøre efter, og disse egenskaber gør ham til den perfekte landbetjent. Og så spiser han forresten altid æg, der lige skal pilles først.
Det er denne lune og farverige persontegning, som gør Heartbeat til en meget større oplevelse end for eksempel amerikanske mammutserier. Det er troværdigt og meget mere underholdende. Men nu er det altså så efterhånden tredje gang, at jeg ser serien - og der er også irritationsmomenter. Blandt andet kvinderne i serien. De er - akkurat som i virkeligheden - knibske, kostbare og vægelsindede, men eftersom der er temmelig mange bryllupper undervejs, er det altså noget trættende at sidde og vente på, om disse kvinder nu siger ja eller nej.
På plussiden tæller til gengæld skildringen af politiarbejdet, der stemmer meget godt med livet på landet. Her er der ikke ret mange store komplotter, men godt med hønsetyve, krybskytter og unge mennesker, der lige skal prøve grænserne af.
Serien foregår i 60'erne og er fyldt med engelsk popmusik fra den tid - og det i sig selv gør det værd at se Heartbeat. Faktisk er serien så præget af den daværende engelske pop-guldalder, at mange af afsnittene har titler efter kendte sange som Keep on Running, Going Home, Fool on the Hill, Wild Thing og Wishing Well.
Med til tidsbilledet er selvfølgelig også bilerne - og en stor del af de biljagter, som der nødvendigvis skal være i en politiserie, foregår med en Ford Anglia - den der pudsige model med den omvendte bagrude.
Forresten har Heartbeat også fået en afliggerserie i form af The Royal, der herhjemme er sendt under navnet Landsbyhospitalet, og som ligeledes foregår i de svingende 60'ere. En del af skuespillerne er fælles mellem de to serier - og i hvert fald to af afsnittene af Heartbeat har længere scener, som foregår i Landsbyhospitalets kulisser og med skuepillere derfra i deres egne roller som læger og sygeplejersker.


Jesper

Ingen kommentarer: