Duften af grillbar

Friture

Selv om det kan gå heftigt til, når Øland Sildelaug holder møde, hører det alligevel til sjældenhederne, at det ligefrem er nødvendigt at skifte tøj og gå i bad, når laugsbrødrene returnerer til Hjemmets Arne, som hustruerne mærkværdigvis kaldes.

Men det var altså tilfældet fredag aften, hvor der var gang i ønskebrønden - frituregryden.

Aftenens hovedret var den engelske nationalspise fishn' chips. Oversat til almindelig dansk: Friteret indbagt filet af kuller med pommes frites og tartarsovs.

På danske grillbarer med catering-mad tager man det vist ikke så alvorligt med fisken - og man kan støde på mange fiskevarianter inde under den dej, der omslutter det hele. Men sildelauget er jo et laug for fiske-connoisseurs, så vi lavede det rigtigt helt fra bunden af.

Det skal være med kuller - på engelsk Haddock - for netop kuller er så faste i kødet, at de kan tåle turen i ønskebrønden. Øldejen, som omgiver kullerfileten, var selvfølgelig hjemmelavet, for øldej må man ikke sjuske med.

Pommesfriterne var naturligvis også hjemmelavet - men tilberedt i ovnen. Det fungerer nemlig godt og sviner heller ikke så voldsomt. Det hele blev fulgt af sauce tartare, der egentlig bare er et udenlandsk svar på remoulade. Lidt mere syrlig, så for at tilfredsstille de danske ganers hang til den sødlige remoulade var det også på bordet - i en færdigkøbt udgave fra Graasten.

Forretten bestod af sild, selvfølgelig. Den lakserøgede variant fra Rema. Den er lidt salt - og fortjener lidt æg som følgesvend, så silden var garneret med hjemmelavet æggestand og serveret med frisk rugbrød fra bageren i Halvrimmen.

Den anretning er prøvet før i sildelauget - og rutinen kom os til gode. Der var ikke en finger at sætte på serveringen.

Til gengæld var desserten aldrig prøvet før - men aktuel til den kommende halloween. Den bestod af hokkaido-sorbet. Opskriften havde skriverkarlen fået op under neglene på Rønnes Hotel - og det fungerede perfekt i dessertmesterens hænder.

Hokkaido-sorbeten blev serveret på en bund af amarena-kirsebær og var pyntet med lidt flødeskum (38 %) og lidt citronmelisse fra skriverkarlens have.

Traditionen tro skulle der også testes spiritus. I giftblanderens fravær havde oldermanden medbragt en flaske slipovice fra Balkan. Det blev serveret som blindsmagning - og der var mange bud, for de fleste genkendte smagen, men kunne ikke pege præcist på, hvad det var. Slipovice er blommebrændevin - og det bør vi vel også kunne lave her på Øland en gang ved en passende lejlighed.

Aften gik lidt ud over tiden. For vi var godt beskæftiget med maden, som absolut ikke var fastfood. Men duften i tøjet antydede noget andet - så det var med at komme hjem og i bad, da først Øland-sangens toner havde lydt ud i sensommernatten.