Smuttur til Chile

Spændende møde med ukendt land

Dagens program.

Chile er et fantastisk land, når man ser på tallene. Cirka 4.300 km fra syd til nord - det svarer til afstanden mellem Tromsø i Nordnorge og Tripoli i Libyen - og 240 km i bredden på det bredeste sted. Landet ligger klemt inde mellem Andesbjergene i øst og Stillehavet og en mindre bjergkæde i vest.

Midt mellem de to bjergkæder er der et plateau med relativt stabilt vejr som følge af lune faldvinde fra Andes og beskyttet mod kolde og fugtige havvinde fra Stillehavet. Det giver i det centrale Chile i områderne omkring hovedstaden Santiago nogle helt enestående muligheder for at dyrke vin - og det har man så gjort lige siden de spanske erobrere kom til landet for 450 år siden.

Santiago Margozzini.

Alt dette vidste jeg ikke et hammerslag om, før jeg mandag var til en vinsmagning med chef-vinmageren Santiago Margozzini fra det chilenske vinfirma Montgras. Det var lidt af en øjenåbner for et land, som jeg absolut ikke har haft noget som helst forhold til tidligere.

I Chile dyrker man vin som i Europa med vægt på håndværk og terroir, hvor evnen til at kombinere jordbund og drue spiller en stor rolle. Druesorterne er de velkendte fra blandt andet Bordeaux som Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot - og så er landet kendt for den særlige Carminère. I mange år troede man, at det var en Merlot, men i 1994 fandt en fransk forsker ud af, at det var er en sort for sig, som man ellers troede uddød efter et voldsomt vinlus-angreb i Medoc i 1867. Carmenére modnes senere end Merlot og har tykkere skind, men færre sten, hvilket giver en meget mørk, kraftig vin med en behagelig blød smag, som jeg i hvert fald godt kan lide.

Men ellers var dagens højdepunkt mit første møde med Montgras' Ninquén-brand. Det skal dyrkes lidt mere i fremtiden...

Tournesol ødelægger også Haddocks whisky. Ill: Hergé

Santiago Margozzini fortalte i øvrigt en anekdote om en af firmaets arbejdere, der mildest talt var temmelig fordrukken til konens voldsomme irritation. På et tidspunkt præparerede konen mandens madpakke med et eller andet medikament af ukendt oprindelse - og da manden tog det næste glas, røg han direkte på toilettet og blev angiveligt kureret for sin voldsomme trang til vin.

Jeg spekulerer på, om det er den historie, der i sin tid inspirerede Hergé til Tintin og Picaroerne, hvor professor Tournesol på tilsvarende vis kurerer en flok fordrukne partisaner, så det bliver muligt at vælte diktatoren. Den historie udkom i 1975 - og i Chile blev Allende væltet af Pinochet i 1973. Der er derfor en vis grund til at antage, at Hergé har hentet inspiration til den historie i netop Chile.

P.s. Undskyld de noget håndholdte fotos, men jeg havde kun et lommekamera med...