torsdag den 16. april 2009

Morgenbolledamer

Egentlig skulle dette indlæg bare være et "dagens ord" - om morgenbolledamer. Anledningen er selvfølgelig, at det i dag er nøjagtig 25 år siden, at Simon Spies døde.
Spies var ophavsmand til denne sigende stillingsbetegnelse - som til så mange andre festlige indslag i den danske offentlighed. Glemt er det sikkert, at med til stillingsbeskrivelsen for en morgenbolledame var, at hun skulle være god til at lave sky - til den leverpostej, som Simon Spies elskede. Jeg deler hans kærlighed - til leverpostej. Om morgenbolledamerne har han vel selv sagt det, der skal siges: "Det kan godt være, at man ikke kan købe kærlighed for penge – men man kan købe noget, der ligner til forveksling". Egentlig en tragisk udtalelse, men hvad gør det? For der var jo fest og farver.
Jeg mødte Simon Spies en enkelt gang - jeg tror, at det var i 1982, hvor han havde en gæsteforelæsning på Aalborg Universitet. Han var tydeligvis på dødsruten. Lægerne havde sagt stop for spritten, men han nåede da at tylle en fem seks øl på de par timer, han forelæste. Rejsekongen var da også ganske gasblå i kraniet, men medbragte selv sin livlæge. Jeg tror, at det var Tuborg, som var hans foretrukne ølmærke. Ikke desto mindre ville en af de begavede nordjyske studerende høre denne kenders mening om det lokale bryggeris pilsner - Park, hed dette fluidum. Spies svarede: "Park, det er ikke noget, man drikker - det er noget, man lufter hunden i!"
Arrangørerne af gæsteforelæsningen havde i øvrigt problemer med honoraret. Det vanlige honorar for en gæsteforelæsning var cirka 2000 kroner før skat - og det rakte ligesom ikke rigtig til en mand, der tjente millioner om dagen. I stedet blev det besluttet at købe et træ til Archibal - rejsekongens elskede hund og på det tidspunkt vistnok nærmeste kandidat til at arve hans millioner. Simon Spies var tydeligt rørt over denne nordjyske omsorg for hans kæreste eje.
Simon Spies var en begavelse uden lige - og jeg tror næppe, at man kan overvurdere hans betydning for det, vi med et træls ord kalder danskheden - i hvert fald den danskhed, som står i så tydelig kontrast til norsk snæversyn, bornerthed og politisk korrekthed. Hans direkte og åbne udtalelser har bidraget til, at grænserne for, hvad man kan sige og ikke sige i det offentlige rum, blev udvidet betydeligt - og det skal vi være glade for og stolte af.
Forresten er det også Dronningens fødselsdag i dag - og min farmors, hvis altså hun havde levet så længe. Vi kipper med flaget for dem begge.

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: