søndag den 1. marts 2009

Rypesnaps

En af denne blogs læsere, som kalder sig Isperlen, har læst artiklen Regntid, hvor jeg blandt andet omtaler min rypesnaps.
Han spørger venligt, om jeg vil videregive opskriften, og det gør jeg da gerne.
Se, allerførst skal man have fat i en friskfanget rype, som ikke må være flået. Når man renser rypen, skal man have fat i kroen, der sidder ved halsen. Her gemmer rypen nemlig sin føde, når den fouragerer for så at fordøje det ved en senere lejlighed, når den ikke er eksponeret for rovfugle og andre farer.
Kroen indeholder en masse rypeguf - bær, skud og spirer - og det er det, som vi bruger til snapsen. Jeg tager indholdet af kroen, kommer det i en flaske og fylder en halv liter vodka på. Efter tre måneders trækketid, filtrerer jeg snapsen, som nu har forhåbentlig har fået en flot gylden farve. Jeg bruger en si - ikke et kaffefilter - så jeg får svævet med i den endelige udgave. Herved sikrer jeg mig, at snapsen vil fortsætte med at udvikle sig i den efterfølgende lagringsperiode. Det er selvfølgelig tilladt af smage på snapsen i forbindelse med dekanteringen, men ellers siger tommelfingerreglen, at den skal have lov at stå mindst tre måneder yderligere. Hvis man ellers har rygrad til det, kan snapsen tåle at stå meget længere - og det bliver den ikke ringere af. Men en del af fornøjelsen ved at lave snaps og bjesk er jo netop at følge udviklingen i smagen, så jeg synes nu ikke, at man skal vogte alt for nidkært over den.
Det fascinerende ved at lave rypesnaps er, at ikke to produktioner smager ens. Smagen vil altid afhænge af, hvad rypen har i kroen - og det kan variere ganske meget efter biotop og årstid. Men godt smager det nu altid.
Det kan være svært at få fat i friske ryper i Danmark, men jeg har hørt, at man kan skaffe kro-indholdet gennem foreningen af Eksperimenterende Danske Brændevinsamatører - EDB.
Rypebestanden har det i øvrigt med at variere temmelig voldsomt og topper sådan cirka hvert tiende år. Det kalder man for rypeår - og efter hvad jeg har hørt, er det rypeår i Grønland netop nu. Til gengæld har rypejagten i Troms og Finnmark været temmelig ringe i år.
Ellers er der kun en ting at sige: Skål!

Jesper

P.s. Jeg skylder nok lige at gøre opmærksom på, at både Nordjyske Stiftstidende og Jyllandsposten nu har skiftet illustrationerne til historien om idioten, der skød sig selv, så billederne viser en revolver.
Henrik har i øvrigt indstillet fjolset til en Darwin-reward - og det har min fulde opbakning.

2 kommentarer:

disko13 sagde ...

Vi kaldte den kråse snaps i Qasigiannguit.
Det er nok det bedste snaps jeg nogensinde har fået.
Det var min gamle mester der var eksperten, vi sku`lige smage.--- nogle gange.
Vi kom på arbejde dagen efter.

Jesper Hansen sagde ...

Da kroen og kråsen er to vidt forskellige organer hos rypen, mener jeg, at det er misvisende at kalde denne pragtfulde snaps for kråsesnaps. Og der er jo noget hyggeligt ved en god, gammel kro - i øvrigt...