Til kamp igen

En god mus er en død mus

Jeg er grædefærdig.

Forleden opdagede jeg, at der har været mus i mit æble-espalier ud mod vejen. De har gnavet barken af træerne helt nede ved roden.

Det er 14 års arbejde, der måske er ødelagt. Jeg plantede træerne i 2011 - efter inspiration fra Barnaby - og jeg drømte om rigtig engelsk havehygge. Det er sådan set gået efter planen. De seneste fem år har træerne båret flot - og de er også vokset pænt op i espalieret, så alle æblerne får den samme sol.

Der er fem æbletræer. Jeg har desværre ikke fået sorterne skrevet op, men det betyder mindre. De modner på forskellige tidspunkter - og det var en del af planen. Så jeg har været alt for tilfreds og ikke taget mig i agt for de mange mus, der huserer på parcellen.

For det er lidt min egen skyld, erkender jeg. Jeg har ikke holdt efeuen ved træerne i ave. Det kombineret med den milde og næsten snefri vinter har givet musene frit spil ved roden af træerne. Nu er er der sat musefælder op i bunddækket. Det er måske for sent for at redde træerne, men så får jeg i det mindste hævn. Det skal man heller ikke kimse af.

Umiddlebart vurderer jeg, at et af de fem træer ikke står til at redde. Her er museskaderne for store, mens de fire øvrige måske overlever. Her har musene ikke gnavet hele vejen rundt om stammen, så der er fortsat håb.

I min kvide konsulterede jeg træeksperten (og vintergæk-samleren) Arvid Bruun i Klim. Han foreslår først og fremmest musefælder - og så kan jeg forsøge med en såkaldt bropodning, når podesæsonen begynder i slutningen af marts. Med en bropodning sætter man nogle friske grene under og over såret på stammen. Med lidt held begynder det så at gro og dækker efterhånden såret, samtidig med at podningen hjælper med at sende den livsvigtige saft op i træet.

Jeg har aldrig før prøvet at pode. Men nu er grejet anskaffet - og det kan jo være, at det så bliver en ny hobby, selv om jeg sådan set har nok at lave i forvejen...