Slagteren fra Ryesgade

Ole Frøslevs krimiserie fra anden verdenskrig, Mørketid, er lavet af det samme stof som TV-serien Matador. Jeg kapitulerer derfor betingelsesløst - dette er bare genial underholdning.
Ole Frøslev har fået den gode ide at lave en krimiserie, som foregår under krigen i et sortbørsplaget og mørkelagt København. Vi følger den sympatiske kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger på Station 7 i deres ulige kamp for at opretholde et civiliseret samfund i en tid, hvor primitive kræfter har magten, og hvor grænserne for anstændighed og normalitet er til stadig prøvelse.
Bøgerne er tidskorrekte ned til mindste detalje. Vi sidder bogstaveligt talt med på høkassen hjemme hos Bjørner, og vi er med, når han slæber en arrestant til nærmeste telefonskab for at tilkalde assistance.
Serien lagde ud med Den grønne bar, som foregik i 1940, og jeg er nu kommet til tredje bind, Slagteren fra Ryesgade, som foregår i 1942, hvor tyskerne er ved at stramme grebet om samfundet, og der er mangel på alt fra koks til tobak. Det er en stilfærdig historie om sortbørshandel og en bølge af indbrud hos det bedre borgerskab.
Og det er det, som jeg elsker ved serien. Den er helt nede på jorden. Dagens krimimarked er domineret af voldelige seriemordere, kapitalistiske konspirationer og voldsomme begivenheder ofte særdeles langt fra den virkelige verden. Men ikke hos Ole Frøslev.
Jeg kan også godt lide, at hovedpersonen, Bjørner, lever et helt normalt og fredsommeligt samliv med konen og to børn. Her er der ikke påtrængende sidehistorier om samlivsproblemer og problemer med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Det er meget enkelt - Bjørner arbejder, og fru Bjørner passer hjemmet og smører madpakken. Sådan som det jo var i virkeligheden i fyrrernes Danmark.
Jeg vil tro, at Liza Marklund og de andre pulverhekse fra femi-krimiernes overdrev vil løbe skrigende væk, hvis de hørte om det normale og rolige familieliv hjemme hos Bjørners, men jeg finder det ganske befriende, at der er nogen, som går mod strømmen og leverer et mere realistisk og og meget dansk verdensbillede.
For det er her, Matador kommer ind i billedet. Den samlede sum af konflikter i 24 afsnit af Matador kan vel sådan cirka ligge i et halvt afsnit af Forbrydelsen eller en gennemsnitlig Marklund-bog. Sådan kan vi i virkeligheden godt lide det i Danmark - og jeg tror egentlig ikke, at Frøslevs serie har de store chancer på det internationale bogmarked. Dertil er den alligevel lidt for specifik dansk.
Ole Frøslevs ærinde er bestemt ikke at ændre samfundet. Han vil bare fortælle en god historie fra en tid, som vi ikke bør glemme - og den slags er al ære og respekt værd. Derfor får Slagteren fra Ryesgade også alle seks mulige tørfisk i karakter herfra.

Jesper