Grønland viser tænder

Højmesse

Fiskeri er big business i Grønland, så i denne uge er jeg selvfølgelig til fiskerimesse i Aalborghallen - Aalborg Kongres og Kultur Center, som foretagendet kalder sig selv nu til dags.

Det er Nordeuropas største af slagsen og foregår hvert andet år, så det er vistnok er sjette gang, jeg er med - primært for at skrive nyheder til Sermitsiaqs læsere. For messen tiltrækker mange grønlandske besøgende og udstillere.

De grønlandske virksomheder har en stor fællesstand, der er flankeret af en udstilling om Grønland, som Aalborghallen og Det Grønlandske Hus står bag. Og selv om der ikke er isbjørne i gaderne i Grønland, er der selvfølgelig også et isbjørneskind med som blikfang.

Jeg noterer også, at der blandt de udstillede effekter er både Araba-kaffe og skibskiks. Så bliver det heller ikke mere grønlandsk for kendere. Araba er er særlig kaffe, der er udviklet til det kalkfrie grønlandske drikkevand, og skibskiks opblødt i Araba er en stor grønlandsk delikatesse.

Dagens messebesøg bød også på et par nye effekter til samlingen af mærkværdige reklamegaver - en nøglering af kork, som er god at have, når man sejler - og så en besynderlig anordning, der detekterer elektromagnetisk stråling og kan fortælle, hvilken vej en elektrisk pumpe kører.

Jeg er ellers blevet temmelig immun over for alle disse reklamegaver - bortset fra kuglepenne, som jeg altid kan bruge. Men pumpedetektoren er simpelthen for mærkelig til, at jeg kunne lade den ligge - og nøgleringen er sjov, for den reklamerer for den grønlandske telestyrelse, der på grønlandsk hedder Nalunaraasuartaateqarnermut Aqutsisut. Det første ord kan jeg ikke udtale, men jeg ved, at Aqutsisut betyder styrelse - og sådan er det jo med de grønlandske ord.

P.s.: Det længste kendte ord på grønlandsk er sandsynligvis "Nalunaarasuartaateeranngualioqatigiiffissualioriataallaqqissupilorujussuanngortartuinnakasinngortinniamisaalinnguatsiaraluallaqqooqigaminngamiaasiinngooq". Det betyder på dansk: "Der var rapporter om, at de tilsyneladende – Gud ved hvor mange gange – igen havde overvejet om jeg, i min dårlige tilstand på trods af, stadig kunne betragtes som ganske dygtig og opfindsom og som initiativtager til at sætte et konsortium sammen til etablering af en række små radiostationer".

Valnødderne falder trindt om land

God valnøddehøst

De seneste par uger har jeg danset rundt om valnøddetræet en gang om dagen. For nødderne var så småt begyndt at falde ovenfra. De første valnødder er også prøvesmagt - og de smager ganske som forventet godt.

Så blev det stormvejr natten til lørdag. Det satte gang i høsten. På søndagens tur rundt om træet måtte jeg hente en ekstra skål, for det var enorme mængder af valnødder, der var faldet ned - fuldt modne og lige til at spise.

Det får nu vente. I første omgang skal de behandles med Atamon mod mug - og så skal de tørres på værkstedet. Her er luften meget tør - omkring 30 procent. Det er vigtigt at få dem tørret. For så holder de sig mindst til jul. Valnødder er jo dybest set en sund form for juleknas.

Det er også med at få reddet valnødderne. Musene er så småt begyndt at vise sig for alvor. Der skal nok også være rotter derude. Og så har jeg næsten hver dag dag de seneste uger set egern i haven. Det er hyggeligt med egern, som er meget underholdende, men mine valnødder får de altså ikke. De må nøjes med hasselnødderne og de mange agern og bog, der falder netop nu.

Valnøddetræet er 16 år gammelt. Det er af sorten Mountain View og har givet pænt i 10 år. Men jeg tror alligevel, at årets høst bliver den største nogensinde.

Træet blev plantet allerede det første år vi boede på Nørremarksvej. Det er desværre ikke så pænt. Det fik et par alvorlige frostskader de første par år, hvor vi havde hårde vintre. Det forsøger jeg så at rette op på ved at beskære træet forsigtigt hvert efterår - og det begynder da at ligne noget.