I storbyens favn

Nye tider

Bybilledet byder også på nye køretøjer. Sådan en blanding
af en snescooter og en ATV fandtes ikke i Nuuk i min tid.

Jeg er begyndt at sortere mine fotos fra den forlængede weekend i Nuuk. Her er en god håndfuld. De fortæller ikke en egentlig historie, men er mere et udtryk for, hvad der lige fangede min øjne.

Men det handler om nyt og gammelt. For meget er forandret, siden jeg flyttede fra byen i 2007. Alligevel ligner byen sig selv på sin egen charmerende måde.

Trafikken på Aqqusinersuaq er altid tæt. Det var den
 også for 20 år siden.

Mange gamle bygninger er revet ned - slidt af tidens tand og mange gange manglende vedligehold. Nye skyder op, glas, beton og moderne facadebeklædning præger bybilledet, mens der samtidig er små uforandrede oaser.

Jeg gider ikke dvæle ved fortiden. Jeg har haft min tid, så jeg vil ikke gøre mig til dommer. Da jeg flyttede, satte jeg mig uden for indflydelse, så jeg har ingen holdning til udviklingen, men registrerer bare, at der løbet meget vand i elven siden 2007.

Nye og gamle vejnavne, men skiltene
trænger til en udskiftning.

Men jeg har det altså meget stramt med alle de nye vejnavne. Heldigvis findes der fortsat Kongevej, Fjeldvej, Prinsessevej og Ceresvej, hvorimod gode gamle Østerbro har skiftet navn til Quassunnguaq, hvad det så skal gøre godt for. Heldigvis kender taxachaufførerne både de gamle og de nye vejnavne, så helt fortabt er en gammel nuummioq trods alt ikke.

Jeg går ikke meget op i klimaændringerne - men det er positivt, at det
 varmere klima gør, at piletræerne trives over alt i Nuuk. Det er da en
god nyhed - også for fuglene.

Østerbro ligner sig selv - bortset fra at vejen
nu hedder Quassunnguaq.

Nyt og gammelt mødes, når de skæve kors på den gamle kirkegård
ved Ceresvej spejler sig i glasfacaden på HHE Express.