mandag den 1. april 2024

Påskeklokkerne blomstrer mildt

Blomsterspam

Det er tid for både påskeliljer og påskeklokker. Årstiden taget i betragtning er det heldigt nok.

Påskeliljerne er der ikke så meget hokuskrokus ved. De skyder, blomstrer og visner hvert år. Anderledes med påskeklokkerne, der jo er grønne hele året, men som netop nu sætter de mest fantastisk flotte blomster.

Blomsterne får mig altid til at tænke på Carl Plougs fædrelandssang Påskeklokken kimed mildt - skrevet i maj 1848 efter tabet af Dannevirke, hvor der mildest talt ikke var meget at smile af. Inde i mit lille hoved bliver det så til Påskeklokken kimed mildt, Påskeklokkerne blomstrer vildt.

Melodien til sangen hentede Ploug på Færøerne i folkevisen Olufukvæði. Det er smukt - meget smukt grænsende til det patetiske.

Ploug var ikke alene om at blive inspireret af folkevisen. Også Carl Nielsen lånte temaet til sin "Fantasirejse til Færøerne" fra 1927, hvor melodien symboliserer ankomsten til Færøerne. Det er også smukt og hjertegribende - hør det i YouTube-klippet nedenfor på tidskode 4.04 til 6.40.

Med disse få ord vil jeg ønske alle en god påske - sådan lige på falderebet.

Ingen kommentarer: