Fantasillioner af oplevelser

Fødselsdag

Ill: Walt Disney/Gutenberghus

Dialog er noget voldsomt overvurderet pladder. Så hellere en rask lille slåskamp – gerne med ufine tricks drevet af ubændig, men helt sikker retfærdig harme. Tanken om, at naboen måske har en pointe, ligger mig temmelig fjern.

På den måde ligner jeg den Anders And, som netop har fejret 75-års fødselsdag med sit eget blad i Danmark. Oprindeligt betitlet Anders And & Co, men bedst kendt som andersandbladet.

Jeg voksede op med Anders And i midten af 60’erne. Abonnerede på bladet – akkurat som alle ordentlige mennesker bør abonnere på en avis. Betalt af de lommepenge, jeg tjente ved at gå til hånde som bette knejt, før der var noget, som hed Arbejdstilsynet. Dengang, da børnearbejde var tegn på en god opdragelse.

I 1965 kostede andersandbladet 1,25 inkl. OMS. På Færøerne og Grønland havde man ikke moderne nyskabelser som OMS, så der kunne bladet erhverves for sølle kr. 1,15, fortæller kolofonen i Anders And & Co 1965/5. Omregnet til Andeby-penge svarer 1,25 kroner til fem af Onkel Joakims lykkemønter.

Modsat mange andre på den tid nærede mine forældre ingen betænkeligheder ved tegneserier, og jeg brugte en god del af mine lommepenge på at abonnere på Anders And. Og far var som regel nummer to til at læse bladene, som jeg købte.

Svømmer i penge

Der har været mange højdepunkter, for dengang var Anders And ikke et pædagogisk værktøj. Det var ren fantasi – og bladene var en flugt ind i en hemmelig verden, hvor det er helt normalt at svømme i penge og hvor det kun er fantasien, der sætter grænserne.

Blandt højdepunkterne er dengang, da Anders rejser til Peru for at skaffe firkantede æg (de er nemmere at stable) – og da Onkel Joakim gemmer sine penge i en sfinks med hans eget ansigt.

Anders And satte sig lidt på hjernen. Jeg citerer fortsat Anders And ved festlige lejligheder: ”Jeg føler skæbnen true for med pil og bue, jeg skød en albatros”, fra sømandens klagesang, da Anders træner sig bevidstløs til en optræden i Kvit eller dobbelt. Eller at man kan fange en fugl ved at drysse salt på dens hale for at spørge den, hvorfor den synger. "Måske er jeg i godt humør, måske er jeg en smule skør..."

Også superskurke som Sorteper og Sorte Slyngel gjorde indtryk - og så lærte jeg at studere tegningerne og omhyggeligt tjekke numrene på medlemmerne af Bjørnebanden.

Det fantastiske sprog

Størst betydning fik Anders And nok for min sproglige udvikling. Her blev ord som ”Langtbortistan” og ”fantasillioner” og udtryk som "kinamands chance" og "milde mammon" en del af mit vokabolarium. Også gode gamle ord som kålhøgen (Fru Kålhøgen er en bifigur) og knarvorn (Knarvorn er Anders' nabo). Den leg med ord blev dannende for mig – og jeg benytter stadig mange af trickene den dag i dag, når jeg skriver.

Anders And var i sin tid min billet til fantasien. Sådan er det desværre ikke længere. For i dag bliver bladet brugt i skolerne – og historierne skal helst have et pædagogisk sigte. Uaak, siger jeg bare.

Men en stort tillykke til andersandbladet med de 75 år. I skrivende stund tyder alt på, at papirudgaven af Anders And & Co kommer til at overleve papirudgaven af nærværende dagblad. Det er da også en slags bedrift.

Klumme i Nordjyske 8. marts 2024

Meget var tilladt i min barndom. Her en annonce fra Anders And & Co 1965/5