Nattergalestreger

Natfoto

Rettelse 13. juni: Den omtalte fugl har ved nærmere eftersyn vist sig at være en sivsanger - og ikke en nattergal. Så historien er ikke andet end røv og nøgler - og tjener kun til skræk og advarsel mod begejstring. Lidt nordjysk besindighed burde have stoppet mig, men det skete desværre ikke. Fra nu af holder jeg mig til min normale attitude som sur, gammel mand.

Det var et par venlige læsere, som gjorde mig opmærksom på fejlen. Men tvivlen var begyndt at nage. For fuglens ansigtstegning passede ikke rigtig med nattergal. Jeg lod mig imidlertid lokke af den høje, fortryllende sang midt om natten - og det er for resten et karakteristika mere. Sivsanger imiterer gerne andre fugles sang.

Jeg har ofte hørt nattergale, men jeg må også bryde sammen og tilstå, at jeg aldrig har set den lille sanger med den store stemme.

Det fik jeg så rådet bod på i den forgangne nat. En ungdomsfest i nabolaget med tilhørende tæppebanker-musik gjorde, at jeg ikke kunne nyde nattergalesangen fra min yndlingssstol på gårdspladsen, men måtte tage på en biltur i sommernatten.

Vi har mange nattergale i området, så jeg tøffede rundt med vinduet rullet ned, mens jeg lyttede. Men jeg synes nu ikke, der var det helt store, før jeg kom til Mærsholmevej mod pumpehuset. Her var der gang i sangen. Oven i købet fik jeg flere glimt af en nattergal i en form for sangflugt.

Da det begyndte at lysne ved godt tretiden, blev jeg kåd som en vårhare og fandt kameraet frem. Måske der også kunne komme billeder ud af nattesoldet?

I princippet er det umuligt at fotografere en syngende nattergal. For som navnet siger, synger den jo om natten. Så selv om jeg elsker at fotografere fugle, har nattergalen aldrig stået højt på to-do-listen.

Rent teknisk gør det manglende lys, at det er svært at bruge autofokus, men manuel fokus er nu heller ikke sagen i halvmørke med mine gamle øjne. Men sådan blev det. Også fordi den bette fowl har det med at sidde mellem sivene, hvor autofokus heller ikke dur.

I løbet af et par timer lærte jeg temmelig meget om nattergalens adfærd. Det er nyttig viden til en anden god gang. Nattergalen er ikke særlig sky. Ofte sad den kun fire til fem meter fra mig - og lod sig tilsyneladende ikke genere. Men den var selvfølgelig også i hormonernes vold og parringslysten - og så må alt andet jo vige.

Nattergalen holder gerne sin position i et lille minut. Så flyver den pludselig et par meter op og vender tilbage til en ny position nær den første. Ikke så langt væk, at fotografen er nødt til at flytte sig. Så egentlig er det ikke så svært at fotografere nattergal.

Åh jo, der er selvfølgelig det med lyset - eller det manglende lys. For med mindre man har kameraer i den helt høje prisklasse, så er der jo grænser for galskaben.

Jeg valgte mit 70-200 objektiv med en blænde på 2,8, iso 6400, en lukkertid på 1/60 sekund og stabilisatoren slået til. Håndholdt, men jeg vil nu overveje et 300 mm og stativ, næste gang jeg tager ud i sommernatten for at fotografere nattergal - og det vil jeg jo nok en gang, nu jeg har set, at det kan lade sig gøre. Alle nattens billeder er croppet - og det vil jeg ellers helst undgå. Billederne er for resten også klikbare, hvis læseren har lyst til forstørre dem.