Selvforkælelse

Sild med bid

Onsdag formiddag er ofte hektisk her i min lille butik. Sermitsiaq har deadline, så tingene skal helst være afleveret inden 12, når klokken er 8 i Grønland, og avisens tolke møder på arbejdet.

I dag følte jeg, at det var ekstra hårdt. To af ugens artikler var mildest talt svære at lande på grund af modvillige kilder. Jeg forstår ikke modviljen. Generelt er jeg en venlig mand, der gerne gengiver gode undskyldninger for fejlslagne projekter. Jeg interviewer ikke for at slagte folk, men for at forstå folk. Jeg bliver først rigtig gnaven og skriver mindre pæne ting, når folk ikke vil snakke med mig

.Så generelt kan kilderne gøre sig selv en stor tjeneste ved at tage telefonen og tale med mig. Det var bestemt ikke tilfældet i de to historier, hvor jeg søgte forklaringerne på, hvorfor der endnu ikke er etableret en landsdækkende 112-vagtcentral i Grønland, selv om den i princippet blev vedtaget allerede i 2016 og en god forklaring på, hvorfor der i en periode muligvis manglede flybrændstof i Kangerlussuaq.

Men afsted kom historierne - og så er der gerne nogle timers fred, inden de afsluttende øvelser med forside-design og leder. Det bliver næppe slemt i dag, så jeg fik lyst til lidt selvforkælelse.

Valget faldt på en sildemad med lakserøget sild og røræg med purløg. Det ser lækkert ud, og det er mad efter min smag - så enkelt som det nu er. Keep it simple, stupid, som en gammel journalistisk grundregel lyder.

Oven i købet var der tid til at forevige lækkerierne, inden jeg gik til biddet, så jeg deler lige silden med bloggens læsere. Velbekomme...