
Lys er den grundlæggende forudsætning for at fotografere. Hvis der ikke er lys, kan man ikke lave billeder - og hvis ikke der er tilstrækkeligt med lys, kan man i

Det har denne blogger så smerteligt erfaret gennem de mange år under de nordligste himmelstrøg, hvor det er mere eller mindre mørkt i vinterhalvåret.
Men selv så langt mod syd som i Danmark, byder lyset på udfordringer - ikke mindst når det er fugle, som er i søgeren. Fuglene bevæger sig lynhurtigt og adræt, og det kan være svært at fastholde i et skarpt billede under almindelige lysforhold. Det er så ikke blevet nemmere af, at mine to faste foderbrætter i haven er af den overdækkede type. Det kan fuglene ellers godt lide, for det yder dem jo beskyttelse - desværre også mod en nysgerrig fotograf.
Jeg har derfor lavet et åbent foderbræt på altanen ved herreværelset, hvor jeg ovenikøbet kan arbejde med ekstra slave-blitz, som jeg har stående klar på et stativ.
Jeg indviede denne opstilling i dag - og har da haft besøg af mange af havens fugle. Billederne her er dagens bedste - og det tegner jo lyst for fremtiden...

Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar