

Det begyndte ellers så godt - på papiret i hvert fald. Den første Boeing 737 blev sat i drift i 1967 og var udviklet som et kortdistance-fly med 100 sæder. Men efterhånden er serien blevet udbygget til en bred række af kort- og mellemdistancefly med helt op til 189 sæder.


Det skete, da SAS indførte flytypen på dansk indenrigs i midten af helvfemserne. Særlig forhadt blev flytypen. fordi den med en sædekonfiguration på 3 + 3 har mange flere af de ubehagelige midtersæder end MD-80 familien, som ellers var standard på dansk indenrigsflyvning på det tidspunkt.

SAS har siden indset sin fejltagelse og har nu koncentreret sin 737 flåde i Norge, hvor folk ikke stiller særligt store krav, da niveauet i norsk indenrigsflyvning mest af alt minder om en overfyldt pakistansk lokalbus - og hvor konkurrencen om passagererne i en årrække har været meget hård. Konkurrenten Norwegian har en enhedsflåde af 737 - og flytypen er elsket af lavprisselskaberne, fordi den findes i mange forskellige størrelser, som alle deler reservedele og kan flyves af personalet uden at de behæver at være skolet til den konkrete model. Det er forhold, som giver en god driftsøkonomi. Flytypen rutter heller ikke med spildplads til for eksempel toiletter, som du kan læse mere om her.

Det fortælles, at da Maersk fortalte Boeing, at man ønskede at modificere to 737'ere til brug for den færøske lufthavn, blev der meget stille i lokalet. Efter en tid rømmede en af flyproducentens ingenører sig og sagde, at for ham at se, var det ikke et fly, man havde brug for - snarere en raket.
Jeg har prøvet turen til Vagar nogle gange - og jeg skal blankt indrømme, at det er en heftig oplevelse både at lande og starte deroppe. I dag beflyves ruten af det færøske luftfartsselskab Atlantic Airways med det lidt mindre fly BAE 146.
Boeing 737 er luftfartsselskabernes, men ikke passagerernes darling og er i dag verdens mest solgte passagerfly med cirka 6000 producerede eksemplarer. Rent statistisk er det et sikkert fly. Af den samlede produktion er det kun 146 eksemplarer, som er gået til ved havarier.
Udover SAS og Maersk har jeg fløjet med Boeing 737 fra Air Canada, Alaskan Air, flere kinesiske indenrigsselskaber, Norwegian og Cimber Sterling.
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar