Danskens vej til ros og magt

Det sejlende folk

Noget af det mest ærkedanske, der findes, er færger. De fleste nyder en lille sejltur - og jeg foretrækker bestemt Kombardo og Mols-linjen frem for Storebæltsbroen.

Alt det kom jeg til at tænke på fredag eftermiddag ombord på Feggesundfærgen, som er en lille hyggelig sejltur på fem minutter mellem Thy og Mors. Afgang hver 20. minut. Det er der ingen ben i - men en god lejlighed til at få set lyset slå blink over Limfjordens vande.

Fredag og lørdag var mit pastorat udvidet til også at omfatte Mors, hvor jeg på Ligeher.nu's vegne skulle dække den årlige skaldyrsfestival.

Det gør jeg gerne formedelst gode ord og ussel betaling, for jeg elsker skaldyr og fisk. Så jeg er den rigtige mand til opgaven. Men nu var det jo arbejde, så det kom i første række. Men inden jeg vendte næsen hjemefter fredag aften, snuppede jeg lige en tallerken med godbidder fra den store buffet i festteltet på Nykøbings Sydhavn.

Der var 23 retter at vælge i mellem, så jeg holdt mig til de sikre sager, muslinger, dildkogt krebs og røget hellefisk. Og så testede jeg lige indbagt torsk, lidt varmrøget laks og en lakseroulade. Den sidste brød jeg mig ikke om, og den varmrøgede laks smagte af absolut ingenting. Men ellers var det fine sager.

Lørdagens frokost blev så en svingende stor tallerken øldampede Limfjordsmuslinger. Det smagte fantastisk - og det er lige mig.

Jeg fik smag for blåmuslingerne allerede som spejder i 70'erne, hvor vi ofte var på tur i Limfjordslandet. Og forresten har de også nogle glimrende blåmuslinger i Grønland, så det er en af min hofretter.

Jeg havde også sat næsen op efter Limfjordsøsters, men køen var for lang, så det droppede jeg.

Til gengæld nåede jeg lige at hilse på gode venner fra Nuuk, da jeg mødte Karen og Harry samt Ivan. De gik til bords på kajen, netop som jeg var på vej hjem - men det er altid hyggeligt at møde gamle bekendte, der sætter pris på en god musling.