fredag den 5. juli 2024

Gammeldags jordbærkage

Nem dessert

Jeg er vild med jordbær. Gerne friske uden tilbehør eller måske en sjat fløde, men gammeldags mormor-jordbærkage er nu heller ikke sådan at kimse af.

Det er nemt at lave - og så er det billigt, hvis man står lidt tidligt op. For mange butikker sælger nemlig de gamle og ikke helt pæne jordbær billigt om morgenen, så en hurtig runde i distriktet - og så er der masser af jordbær til fryseren til vinterens desserter.

Men det går altså også godt om sommeren - og jeg spiser mormor-jordbærkage næsten hver aften i øjeblikket.

Jeg renser et halvt kilo jordbær og fjerner stilkene. Så tilsætter jeg en sjat jordbærsaft - den billige, som alle butikker har, uden sukker og kalorier - og et par spiseskeer vanillesukker. Det hele får et opkog, gryden tages af varmen og jævnes med kartoffelmel.

Så knuser jeg et par makroner i bunden af en serveringsskål, hælder jordbærgrøden over, knuser et par makroner eller tre yderligere og topper så med en forsvarlig klat flødeskum.

Det er da nemt, ikke???

Ingen kommentarer:

Send en kommentar