Natten til fredag var jeg på meteorjagt. Målet var Kvadrantiderne, en kort, men meget intens meteorsværm, der optræder hvert år natten mellem den 3. og 4. januar, hvor man inden for seks timer kan forvente cirka 120 stjerneskud i timen. Og med månen i næsten næ var der chancen for nogle meget spektakulære fotos.

Tiden skulle jo bruges til noget fornuftigt, så det blev alligevel til et par billeder med nattestemning på Ølands-dæmningen. Her kan man tydeligt se det enorme lyshav fra både Aalborg og også de andre mindre byer i omegnen. Lysforurening kan det vel kaldes - uden at overdrive.
Der var også et par bilister på Thistedvejen, der fik sig en slem forskrækkelse, da jeg stod i vejsiden med kamera-stativet. Det har sikkert lignet en fartkontrol, så der var da et par stykker, der fik lettet foderen fra speederen. Så lidt kom der da ud af det - og så et flot langtidseksponeret foto af baglygterne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar