Vægten endte på lige under et pund, da jeg var færdig med at slagte dem - så det rækker nok til et gedigent ålegilde for hjemmestyret og mig. Det bliver ikke i denne uge, for det kniber med tiden, men den slags udskejelser skal der være tid til.Det bliver desværre ikke så tit længere. Da jeg var barn, elskede jeg ål og kunne ikke få nok, men de seneste år har jeg observeret, at den meget fede spise og de tilhørende øl og drammer sender mig til tælling i flere dage - men mindst en gang om året skal det altså være...
Det var min farmor, som i sin tid lærte mig at slagte, stege og såmænd også spise ål, så jeg gør det altid på min farmors facon, selv om det ikke er så almindeligt her på egnen. Det vil sige, at jeg steger ålene med skind på. Det holder på det delikate ålefedt og gør også ålene ekstra sprøde.
Det er forresten også nemmere, når man skal slagte ålene. I stedet for at kæmpe med at flå de sprællende ål, så lægger man dem bare i lidt eddikevand, når de er decapiteret og renset for indvolde. I eddikevandet skifter slimen farve til blåt - og efter et minut kan man nemt skrabe slimen af. Og så er de sådan set klar til at blive paneret og stegt.De skal naturligvis serveres med stuvede kartofler, hvor man hælder stegefedtet over...Nu skal de ikke spises i dag, så det blev i stedet til en tur i en plastikpose og fryseren. Og så venter det store ålegilde ellers for Dina og mig ved en passende lejlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar