14 dage før normalt
 |
Årets første skestork - og en bonushejre. |
Så er skestorken ankommet til Ulvedybet. Det skete for et par dage siden, men det var først i dag, at jeg fik syn for sagn.
Det var en enlig skestork, der stod og fiskede på saltvandssiden af dæmningen, der blev årets første i kameraet. Den er flot dekoreret med ringmærker på benene, så mon ikke det er en gammel kending?
Det er tidligt, at vi ser skestorke i år. Normalt plejer de først at være her sådan cirka omkring min fødselsdag - og det er der næsten 14 dage til.
Ellers er det mest gæssene, vi ser i øjeblikket. Egnen domineres af kæmpemæssige flokke af gæs, som er ved at spise sig en pukkel til inden forårstrækket. Jeg fangede lige en flok bramgæs i flugten - og fik også to bramgæs på dagens bedste billede på en dejlig forårsdag.
 |
Dagens bedste billede: To bramgæs. |
 |
Masser af gæs... |
 |
...Og en enlig krikand på Ulvedybets spejlblanke vand. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar