Flotte skyer
Vi har netop passeret jævndøgn, og dagene er efterhånden alt for korte. Bladene falder sagte, og vinteren lurer lige om hjørnet. Men endnu er vejret heldigvis godartet - og det blev tid til fredag aften at nyde solnedgangen med en flaske fra Alsace.
Jeg har tjekket den sjove skyformation i DMI's skyleksikon. Det ligner en gang Cirrus Spissatus, der angiveligt optræder på himlen, når der ligger en svag varmefront vest for landet. Og det er jo lige nøjagtig det, som fjernsynsmeteorologerne antydede lidt senere på aftenen. Det varsler stabilt vejr med ringe sandsynlighed for nedbør.
Det er et godt varsel for weekenden, der blandt andet byder på et møde med den grønlandske landsstyreformand i Aalborg, en fødselsdagsfest for lillesøster i Doverodde - og så en overnatning i sovepose i hendes driverhus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar