Alle gode gaver kommer ovenfra
 |
Regndråber drypper på min gårdsplads. |
Dagen begyndte med torden.
Det var længe ventede dråber, der faldt over det lille hus på Øland denne morgen. Efter en god måneds tid med sølle fem millimeter regn i alt, har vi mest af alt brug for et rigtigt skybrud.
 |
Dina har holdt liv i potterne ved at vande hver dag. |
De første dråber faldt kl. 06.42, og tretten minutter senere havde regnmåleren registreret 7 mm, så skybruddet var inden for rækkevidde. Vi fik også et par ordentlige tordenskrald, men det var nu altsammen overstået i løbet af al for kort tid.
 |
Ved ottetiden var facit 10 mm regn. |
Allerede ved syvtiden stilnede regnen af - og bygen endte med 10 mm i alt. Senere på dagen faldt der så en millimeter mere - men faktum er, at vi stadig lider af voldsom regnmangel her på øen.
Men ti millimeter er da bedre end ingenting - og vi glæder os voldsomt til de kommende dage. For det er i hvert fald nok til at sætte gang i græsplænen igen. Det er snart en måned siden, vi slog græs sidst - og græsset er overalt gult og vissent, så et frisk grønt drys vil - ligesom persille - gøre underværker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar