Valgspæk

Landstingsvalg i Grønland

I dag er der valg til Inatsisartut - det grønlandske parlament.

I dag går Grønland til valg.

Valget er af danske media blevet betegnet som det vigtigste valg i Grønlands historie. Det er der ikke noget nyt i, for jeg har endnu ikke oplevet et valg - hverken i Danmark eller Grønland - hvor den betegnelse ikke er blevet brugt af medierne. Men dybest set er det med dette valg som med alle andre valg og afstemninger - det handler om fremtiden, som Grønlands Landsstyreformand Kuupik Kleist lakonisk konstaterede det i TV i går.

Alligevel er valget vigtigt - for aldrig tidligere har danske media interesseret sig så meget for grønlandske forhold som netop nu. Alene det gør valget vigtigt i journalisternes lille lemmingeverden.

Desværre er dækningen af valget også meget dansk - og oplyser derfor ikke særligt meget. Den traditionelle journalistiske konfliktorientering gør, at journalisterne aldrig nogen sinde vil forstå den grønlandske virkelighed - og er i virkeligheden med til at skabe konflikter. For mand og mand i mellem er Grønland faktisk et ganske homogent og konfliktfrit samfund. Og det har i al min tid været et irritationspunkt, at den danske presse altid fokuserer på konflikterne, når man endelig beskæftiger sig med Grønland.

Gammeldags valgstemning foran forsamlingshuset i
den lave middagssol december 2002. I dag foregår
afstemningerne  i Nuuk i Kulturhuset Katuaq.

Rundt i Danmark findes mange journalister, der på et tidspunkt har opholdt sig og arbejdet i Grønland - og jeg har kendt de fleste af dem. Sjovt nok er det ikke disse indsigtsfulde journalister, der dækker valget. Det giver mig en mistanke om, at en tur til Grønland på redaktionerne opfattes som en lille ferie - og det derfor går på tur, hvem der skal dække området. Resultatet bliver derefter - og er med til at bestyrke den grønlandske opfattelse af, at danskerne ikke interesserer særligt meget for Grønland.

For de elektroniske medias vedkommende irriterer det mig grænseløst, at journalisterne ikke udtaler grønlandske navne og stednavne korrekt. Det er faktisk ikke så svært. Det er altså også en bommert, når TV-avisen fortæller om, at det grønlandske selvstyre henter nogle af sine indtægter fra skatter og moms. Der findes ikke moms i Grønland. Et godt eksempel til efterfølgelse i et grænsehandelsplaget Danmark.

Han hedder altså Ove Karl Berthelsen - og
er landsstyremedlem for Erhverv.

Det er heller ikke særlig professionelt, når TV-avisen sætter et skilt på et interview med Ove Karl Berthelsen og skriver, at personen er Jes Berthelsen. Det vidner om venstrehåndsarbejde. Det bliver ikke bedre, når man så skriver, at Jes Berthelsen er formand for Specialarbejderforbundet i Grønland. Der er ikke noget specialarbejderforbund i Grønland. Jes Berthelsen er formand for SIK - Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat - hvilket betyder Lønmodtagerorganisationen. Det står i ordbogen - og der er derfor ingen undskyldning for denne fejl.

Det er også irriterende, at pressen til stadighed kolporterer visse myter. For eksempel at den omstridte storskalalov betyder, at eventuelle grønlandske miner skal drives af kineserne. Storskalaloven handler altså kun om anlægsarbejdet - og beskæftiger sig ikke med, hvem der skal arbejde i minerne, når de er anlagt. Mit gæt er, at der vil blive masser af arbejdspladser til både grønlændere og danskere, når først minerne er anlagt.

Landstinget i procession i Nuuks gamle
bydel i september 2004. Processionen er en tradition
i forbindelse med efterårssamlingen.

Det er også en fejl, når medierne påstår, at udviklingen i Grønland er en følge af dansk kolonipolitik efter krigen. Det er ikke tilfældet. Som den grønlandske forsker Jens Heinrich slog fast i sin Ph.D.-afhandling for et års tid siden, er udviklingen i Grønland sket efter ønske fra landets egne politikere.

En anden træls, men populær myte er, at den grønlandske befolkning stammer fra Asien. Kendsgerningen er, at alle eskimoiske indvandringer i Grønland er sket via Nordamerika - og selv om nogle grønlændere ved et hurtigt kig ligner asiater, så er det grønlandske sprog i lighed med andre eskimoiske sprog nordamerikansk. Denne myte er blandt andet bragt til torvs af Jyllands-Posten i søndags.

Men ellers vil jeg gerne rose det århusianske dagblad for sin dækning af Grønland op til valget. Avisens medarbejder, Asger Westh, er kommet vidt omkring i det grønlandske samfund - og har styret sin journalistiske hang til skarpe vinkler. Til gengæld er der kommet en serie gode og oplysende artikler ud af arbejdet - og jeg kan bestemt anbefale disse artikler frem for de elektroniske medias hovedløse konfliktjournalistik.

Inatsisartut-salen i Nuuk.

Den journalistiske konfliktorientering gør også, at medierne interesser sig meget for markante synspunkter i valgkampen. Blandt andet spørgsmålet om eventuel selvstændighed og det danske sprogs rolle i Grønland. Jeg oplever ikke, at konflikterne er så store - men mere udtryk for valgretorik. Jeg har jo efterhånden oplevet en del grønlandske valgkampe - og forresten er der jo masser af grønlandsk-danske ægteskaber som mit eget. Jeg tror derfor ikke, at forholdet mellem Grønland og Danmark vil ændre sig væsentligt - selv om Grønland med tiden får øget selvstændighed.

Tværtimod opfatter jeg på mange måder Grønland som et lysende forbillede for Danmark. Jeg vil ønske, at vi også her i landet vil kræve, at der bliver talt på modersmålet. Det har mange danskere som bekendt problemer med. Det er også så som så med selvstændigheden i Danmark. Derfor kan vi lære af grønlændernes ønsker om selv at få lov til at tage beslutningerne, i stedet for bare at tage imod diktater fra Bruxelles.

Grønlændernes kamp for selvbestemmelse er i virkeligheden også danskernes kamp.

Ha' et godt valg...

Billederne til denne artikel stammer fra afstemningstedet i forsamlingshuset i Nuuk ved landstingsvalget i 2002, DR's TV-avis samt landstingssamlingen i efteråret 2004.