
I vinterens løb har jeg til Dinas store rædsel flere gange set mus ved foderbrættet ude på terrassen.
Det kommer sådan set ikke bag på mig. Hvor der er mad, er der som oftest også mus. Det er små, vævre væsener, som det kan være svært at fotografere, men onsdag eftermiddag lykkedes det et kort sekund at fastholde denne lille fætter på den celluid, der i dag blot er bits i en computer.
Der er heldigvis tale om en halsbåndmus og ikke en husmus. Heldigvis fordi nok kan halsbåndmusen gå indendørs, men den foretrækker bestemt at yngle i det fri.
Halsbåndmus er store - 10 til 12 cm i kropslængde - men er let genkendelig på den brune pels og halsbåndet, der bryder den hvide bugpels foran forbenene. Halsbåndmus er almindelige i parker og gamle haver, så det er egentlig heller ikke den store overraskelse, at et eksemplar af racen er flyttet ind i stenbeddet og efeuerne rundt om terrassen.
Men selv om en enkelt mus kan være ganske sød og også blive håndtam, kan vi altså ikke have en hel musefamilie boende tæt ved terrassen, hvor døren ofte står åben om sommeren, så nu må jeg til at lægge gift ud i rør under efeuen. Jeg foretrækker ellers smækfælder, men her vil der være risiko for, at fuglene går i fælden - og det vil jeg altså ikke risikere. Så giften lægges i midten af en stump afløbsrør, hvor kun musene kan finde ind - og så håber jeg, at vi får løst problemet. Ellers må vi have naboens kat på kost et par dage - men det er jo heller ikke nogen god løsning, for den kan altså også godt snuppe en fugl eller to.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar