
Mine projekter har det jo med at udvide sig, når jeg først kommer i gang. Egentlig var det bare meningen, at jeg ville lave en lille kasse til mine røge-remedier - riste, gasblus og så videre - men da jeg tilfældigvis fik fat i noget billigt træ, voksede planerne henover vinteren.
Jeg har nemlig haft det problem med min røgeovn, at jeg ikke kan bruge den i voldsom vestenvind, der jo er den mest fremherskende på egnen, simpelthen fordi vinden blæser røgen ud af røgekammeret. Jeg har også gjort nogle erfaringer med røgekassens udformning, så den skal ændres lidt - og gøres større.

Men sjovt er det - og flot kommer det nok også til at se ud. Næste projekt bliver så at få lavet finish på selve pejsen og det kommende udekøkken, der skal være bag ved drivhuset. Mere om det, når vi kommer længere hen på foråret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar