
Træls, siger nogle. Omsider, siger andre. Jeg holder nok mest med de sidste, for der skal altså sne til, for at det er rigtig vinter.
Jeg har været i Farsø i dag - og fandt denne snemand med sin kat på Grøbølle sådan cirka midt på eftermiddagen.
Men allerede fra morgenstunden var der liv på kælkebakken ved kirken - og det var sjovt at se, hvordan livet i den lille by på den måde er uforanderligt, selv om det snart er 50 år siden, at jeg selv kælkede på den selvsamme bakke. Internet, computerspil, børne-MGM er forskellen, men glæden ved den nyfaldne sne er dog den samme. Hurra for det - for det viser, at verden trods alt ikke er helt af lave, selv om meget ellers tyder på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar