
Søndag aften så jeg 16 skestorke nede ved dæmningen, da jeg var på vej hjem - og jeg havde selvfølgelig ikke kameraet med.
Dette gentog sig mandag aften, hvor jeg så seks eksemplarer af den spændende ibis-art, men ej heller denne gang havde jeg kameraet med i bilen.
Det skal dæl'me være løgn, tænkte jeg tirsdag aften - og tog kameraet med. Og selvfølgelig var der ikke en skestork i miles omkreds.
Til gengæld blev til en række andre fotos - rigtig dæmning-stemning - som giver et fint billede af faunaen rundt Ulvedybet netop nu.
Svanen har unger - og i aftensolen tager denne majestætiske fugl sig som altid flot ud, mens dens grimme ællinger, der vistnok kaldes for svællinger, holder svømmeøvelser. Da de jo ikke ligefrem er udruget i en andegård, kan det være, at de ikke - som H. C. Andersens grimme ælling - skal gå så grueligt meget igennem, før de til næste år springer ud som store, hvide svaner.


Til gengæld er fotoet af viben ikke så ringe. Det er sjældent, at man kommer så tæt på - uden at den flyver. Den har nok en rede et sted i nærheden - og var i virkeligheden ude på at lokke mig væk fra reden.
For det er jo det, det hele handler om i naturen i øjeblikket - at få afkommene på ben og vinger - og sikre den kommende generation som led i artens overlevelse. Egentlig ganske enkelt sådan en sommeraften, hvor skestorkene altså glimrede ved deres fravær.

Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar