
Netop nu står rapsen i fuldt flor - ja, faktisk er det allerede på returen, efter godt en uges blomstring.
Det er nu ikke fordi, vi har så forfærdeligt meget raps her på Øland, hvor det især er hvede, bønderne dyrker - men tager vi turen over dæmningen til Gjøl, så får lyden en helt anden farve. Her er der masser af raps - og det er vel egentlig naturligt nok, eftersom navnet Gjøl jo er afledt af gul. Det er dog den gule farve i birkens efterårsdragt, som har givet stedet navnet og ikke rapsen.

Dem om det - vi andre kan jo tænke det, vi vil - og så nyde synet af de gule marker. Forresten er det en ret heftig oplevelse at gå langs markerne - for luften er mættet med blomsterstøv og en tung parfumeret duft. Det er sikkert ikke sagen for allergikere, men Danmarks cirka 6 milliarder bier elsker det.

Puritanerne blandt naturelskerne er forresten ikke så glade for de store rapsmarker. De hylder dogmet om biodiversitet, altså mangfoldighed, som kan være svært at forene med effektivt landbrug. I virkeligheden tror jeg ikke, at det er så stort et problem. For det første kan vi jo ikke leve af raps alene - ligesom vi ikke kan leve af at klippe hinanden, for det andet skifter den slags jo ad åre. Den afgrøde, som i en årrække er populær, vil have en tendens til overproduktion, så priserne falder - og så skifter producenterne til noget helt andet. I virkeligheden er markedet en ganske god regulator af mange ting - men den slags kan være svært at fatte i de ministerielle departementer, hvor man gerne leger Gud med skatteydernes penge.
Det er forresten også mit indtryk, at rigtig mange landmænd holder fast i de gode gamle principper om skiftende afgrøder, for at få den bedste udnyttelse af jorden. Endelig skal man jo ikke være blind for, at raps globalt set kan være med til at mindske den CO2-forurening, som de samme miljøforkæmpere også betragter som et stort problem. I øvrigt er problemerne i samspillet mellem landbrug og natur vel efterhånden til at overskue, da stadig større dele af det danske land dyrkes om skov eller henlægger som vådområder - netop til fordel for den såkaldte biodiversitet, der vel i virkeligheden mere er til glæde for menneskets æstetiske og emotionelle behov i et højteknologisk samfund end en biologisk nødvendighed.
Under alle omstændigheder glæder mine øjne sig over en gul rapsmark!
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar