
Netop nu er Nordkraft rammen om Aalborgs første litteraturfestival, "Ordkraft" - og torsdag aften var der lagt i kraftværksovnen til gys og gåder, forbrydelser og fortællinger. Det skete under overskriften "Mordkraft" - Mordkraft på Ordkraft i Nordkraft!

Det blev til tre meget forskellige optrædender. Jussi Adler-Olsen gav et one-man-show om blandt andet sin opvækst i Nordjylland, Arne Dahl blev interviewet om sit syn på politiets rolle i samfundet og Sara Blædel fortalte om sin hovedperson, kriminalassistent Louise Rick, der efterhånden lever sit eget liv, hvilket optager mange af Blædels læsere, blandt andet på Facebook.

Jussi Adler-Olsen berettede spændende og medlevende - og med et godt glimt i øjnene, akkurat som hans underfundige og intelligente bøger om Afdeling Q.
Jan Arnald/Arne Dahl har stærke meninger om politiet som sammenhængskraft i samfundet - og citerede blandt andet Hegel, der engang sagde, at "frihed er retten til at adlyde politiet".
Endelig er Sara Blædels oplevelser med sin hovedperson vel meget symptomatisk for megen kvindelitteratur - selv om Blædel på det kraftigste bestrider, at hun er en del af femi-krimi-traditionen.

Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar