
Ulvedybet er en næsten uudtømmelig kilde til store naturoplevelser. Især her i trækperioden, hvor området byder på en mangfoldighed af fugle, som rækker langt ud over dagligdagens gråspurve og gråænder.
I dag lykkedes det mig blandt andet - faktisk i første forsøg - at tage dette flotte billede af en pibeand, der er en ekstrem sjælden ynglefugl i Danmark, men passerer landet netop i trækperioden.



Ellers har weekenden budt på en vis ophidselse blandt de ornitologer, som går meget op i observationer og det at få en bestemt fugleart i "bogen", da der skulle være set en hvidbrystet præstekrave i området. Jeg kunne forstå på disse mænd med deres store kikkerter, at det ikke er normalt, da den fugl ellers kun findes i Vadehavet. Jeg så nu ikke noget til den - og det kan jeg godt leve med. For mig er det mere de gode fotos, der tæller!
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar