
Derfor er det heller ikke nogen dårlig ide, at samme underholdningsorkester i øjeblikket turnerer rundt i Danmark sammen med Procol Harum og DR Vokalensemblet til en række traditionelle nytårskoncerter.
Tirsdag var det Aalborgs tur - og jeg var der sammen med fruen i huset på to billetter vundet fra Danmarks Radio.


Alligevel er jeg ikke helt tilfreds. Selve nytårskonceptet er efter min mening stærkt problematisk - og jeg synes altså, at det er lykkedes for Radiounderholderne med stor virtuositet at sætte sig mellem to stole. På den ene side var der lagt op til traditionel nytårsunderholdning med en festklædt Hans Otto Bisgaard og bidder af et traditionelt repertoire som Carmen og Henry Woods festlige Fantasia on British Sea Songs med promenade-truthorn og så videre - og så på den anden side en traditionel rock-koncert med Procol Harum.
Set i det lys lykkedes koncerten nemlig ikke - og jeg fornemmede klart, at enkelte af de festklædte publikummer nok mere havde forventet nytårskoncert end rock-koncert.
Hvis man havde arbejdet lidt mere med konceptet, kunne den være kørt helt hjem. For nu at være helt ærlig er der ikke meget mere at hente, når først Procol Harum har rundet af med Whiter Shade of Pale, så i stedet for et forkølet ekstranummer med rockorkestret, kunne man i stedet have taget tråden op fra den traditionelle nytårsindledning - og rundet af med for eksempel Champagne-galoppen.

Forresten mødte jeg i Aalborghallen også min gamle skolekammerat Per Lyngby - i dag blog-ejer med den berømte thitind-blog, hvor man blandt andet kan læse alt om vesthimmerlandsk rock, grillbarer og værtshuse.
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar