Vinterklar

Så er vi klar til vinteren. Brændet er hugget og stablet.
De seneste dage har jeg savet og kløvet brænde til vinteren. Det er sket med motorsav og kløveøkse, og det er egentlig med en vis ærgrelse, at vi nu kan sige "færdigt arbejde".
Det skyldes, at arbejdet med kløveøksen faktisk er min foretrukne form for motion. Ligesom andre mennesker kan blive helt afhængige af at løbe marathon eller cykle, så har jeg det nemlig sådan med kløveøksen.
Det er god motion - og det bringer mig i kontakt med den inderste del af min sjæl og mine forfædres kamp for eksistensen. Det at arbejde for at få varmen i dobbelt forstand er efter min egen lille lommefilosofi noget basalt urmenneskeligt - og gør kløveriet til en eksistentiel oplevelse. Og - som en af mine gamle gymnasiekammerater, Britta Sørensen, siger, har brændekløvningen også sin æstetik - i form af gentagelsens poesi.
Egentlig kan det godt ærgre mig lidt, at der på snart sagt hveranden parcel i området findes en brændekløver til nogle få tusinde kroner, som på få timer kan æde sig igennem flere kubikmeter brænde. Ellers var jobbet som brændekløver en oplagt mulighed for denne blogger.
Nu må jeg nøjes med at glæde mig over, at arbejdet er gjort - og at Dina sirligt har stablet brændet i tørreskuret. Og da det jo ser godt ud, så glæder jeg mig over det - et af livets små mirakler.

Jesper