
Onsdag morgen var en af de morgener, hvor efteråret viste alle sine billedmæssige kvaliteter. Den havde stået på frost om natten, så græsset og buskene var hvide af rim, da dagen lysnede.

På en sådan morgen kan jeg ikke lade være med at tage kameraet, selv om jeg har set det mange gange før - og prøve at forevige lidt af denne ellers så forgængelige stemning.




Skulle du nu gå rundt og tro, at efterårets mildhed varsler en mild vinter, er der intet som helst belæg for det. Sidste år kom sneen her på kanten den 15. december. Til gengæld gik der så hele tre måneder, inden temperaturerne igen var over frysepunktet.
Hvis nu sne og frost ikke lige er sagen for dig, så kan du til gengæld søge trøst i statistikken for hvid jul. I forrige århundrede skete det faktisk kun syv gange. Men i øvrigt er det heldigvis sådan, at vejret er revnende ligeglad med, hvad vi mener om det. Det kører sit helt eget løb - og det er da en herlig påmindelse om menneskets grundlæggende uformåen!
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar