
Anlægget blev for nogle år siden restaureret og er nu åbent for offentligheden. Det er en ganske betagende oplevelse at gå/kravle ind i jættestuen med nationalsangen i baghovedet, for det er jo her, de harniskklædte kæmpers bene hviler under højens bautasten.
Det er lige, så man mærker historiens vingesus.

Systemet med at bygge flere kamre er meget udbredt i Storbritannien og Irland. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på Stonehenge, for Hvisselhøj er udformet sådan, at man fra det inderste kammer angiveligt kan se solopgang lige nøjagtig på jævndøgn. Det er derfor hævdet, at Hvisselhøj sammen med en række andre fortidsminder på egnen indgår i en slags "kalendersystem". I Skræm - på den anden side af Tingskoven - ligger blandt andet et jernalderanlæg kaldet Hesteskoen, hvor der er sigtelinjer mod solen for jævndøgn og solhverv.


Men ellers fremhæver Kulturarvstyrelsen på sin hjemmeside netop den teknik, som vore forfædre har anvendt. Der er tale om et højt specialiseret byggeri, som vidner om indsigt i, hvordan vandet ledes væk fra gravkammeret - og som man også kan se på billederne er det en ganske kompliceret stenlægning.

Forresten er det lidt pudsigt, at denne type grave kaldes for jættestuer, men det afspejler vores historie med rod i den nordiske mytologi, som på trods af 1000 års kristendom stadig er et levende element i vort sprog. Sådan en jættestue har sikkert også givet anledning til en del skrøner og overtro på egnen. I den nordiske mytologi er jætterne trolde eller kæmper. Normalt ikke særlig pæne, hvorimod deres døtre er billedskønne og ofte bliver gift med guderne.Jætterne boede i Jotunheim, og deres hovedmodstander var Thor. Efter aftale med de andre guder var det hans opgave at jagte jætterne og om nødvendigt at dræbe dem. I den folkelige sagntradition fortælles ofte om, hvordan en jætte kastede en stor sten mod kirken, fordi han ustandselig blev forstyrret af de larmende klokker. Stenen ramte imidlertid ikke, men faldt til jorden. Dér ligger den den dag i dag, for intet menneske kan løfte den,
Et eksempel på en sådan sten ligger i dag i kirkegårdsdiget i Brovst. Det skulle angiveligt være Gjøl-trolden, som har kastet den, men det er en helt anden historie.
Ha' det
Jesper
Tegning: Nationalmuseet
Hej Jesper
SvarSletJeg tror faktisk, vi besøgte højen, da vi sin tid var på lejrskole til Tranum med folkeskolen. Så vidt jeg husker, kørte vi på lejede cykler fra Tranum til Torslev. Det ligger langt tilbage i hukommelsen, men jeg mener, den er god nok.
Hej Per
SvarSletJeg er imponeret - det kan jeg slet ikke huske. Jo, jeg kan godt huske det med cyklerne, men det eneste jeg husker er, at vi kørte rundt i strandkanten med dem i saltvand - hvad vi næppe ville have gjort med vore egne cykler! Til gengæld kan jeg huske en gang i slutningen af 80'erne, hvor min daværende arbejdsplads var på et teambuilding-kursus på Kokkedal. Her skulle vi blandt andet på et natorienteringsløb i området rundt Torslev - og det var simpelthen ren deja-vu. For ruten var stort set en kopi af et løb, som jeg havde været igennem, da jeg var spejder. Det er vel overflødigt at tilføje, at min gruppe var den eneste, som gennemførte:-)