Men æres den, som æres bør! I virkeligheden burde enheden fejre sit 420 års jubilæum - for 60 menneskeår er jo 420 hundeår. Og uden hunde - ingen Sirius-patrulje.For brugen af hunde og hundeslæde er jo Sirius-patruljens særkende. Det har vist sig, at dette arktiske, lavteknologiske transportmiddel er alle moderne opfindelser som snescootere og biler langt overlegen, når man skal komme rundt i øde og iskolde områder. Med hjælp fra hundeslæden lykkes det hvert år denne militære enhed på 12 mand at opretholde dansk/grønlandsk suverænitet i et område på cirka en million kvadratkilometer - større end Tyskland og Frankrig tilsammen.
Officielt er slædepatruljen fra 1950, men i virkeligheden tog den sin begyndelse under verdenskrigen allerede i 1941, hvor den isolerede danske landsfoged i Grønland, Eske Bruun, tog initiativ til en form for overvågning af det nordøstgrønlandske område for at forhindre tyskerne i at få landfæste her - og dermed adgang til meteorologiske data af stor betydning for krigsførelsen. Operationen var vellykket. På trods af adskillige forsøg blev tyskerne hver gang smidt tilbage i Nordatlanten.Hvad der derefter skete kan man læse mere om på Grønlands Kommandos hjemmeside.
Ud over hundene er der en anden sjov og unik ting ved Sirius-patruljen. Her er den militære kommandostruktur nemlig ophævet, så det altid er den mand, som har længst Grønlands-erfaring, som har kommandoen. Det siger lidt om de specielle forhold i Grønland - også i mange andre sammenhænge - at her er det ikke nok at have kors, bånd og stjerner på.
Jeg har altid været været dybt fascineret af Sirius. Mit eksemplar af Peter Schmidt-Mikkelsens "1000 dage med Sirius" er nærmest læst til laser. Andre vigtige bøger om Sirius-patruljen er Anders Odsbergs "Nordøstgrønlands slædepatrulje" og "Operation Resolut".
Et stort tillykke og ikke mindst en tak for en helt igennem enestående indsats til Sirius.
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar