
Tilfredsstillelsen ved at hugge brænde ligger i, at man rent faktisk gør noget nyttigt. Frembringer brænde som vil gøre god fyldest en kold vinterdag i brændeovnen - eller måske til bålet en dejlig sen sommeraften. Det giver samtidig en god forbindelse til alle forfædrene - for vi skal såmænd ikke så forfærdelig mange år tilbage i tiden, før brændehugning simpelthen var en del af livsvilkårene på vore breddegrader.
Det var dengang, livet var enkelt og overskueligt - og man ikke skulle søge kommunen om lov til alt muligt. Jeg var på teknisk forvirring i Pandrup i formiddags for at få lov til at bygge en ny carport. Det er såmænd ikke meget andet end fire pæle i jorden med et bliktag på - men ikke desto mindre mente man, at det ville tage mindst fjorten dage at udstede en sådan tilladelse. Herregud - det er da på grund af sådan noget bureaukrati, at den offentlige sektor er ved at bryde sammen under arbejdsbyrden. Der er brug for, at vi svinger spareøksen, så alle disse papirnussere kan komme ud og hjælpe de gamle, undervise i skolerne, gøre rent på sygehusene og hvor ellers de kan lave noget nyttigt.

Træet var de sidste rester af bævreaspen, som vi fældede sidste år. Ja, det vil sige, jeg har stadig en stak grene liggende, som skal skæres i passende længder til brændeovnen. Det bliver en opgave for den kædesav, som jeg netop er blevet den lykkelige ejer af - hvis vejret ellers holder forhåbentlig allerede i morgen.
Ha' det
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar