
Jeg har meget af musikken på LP - og jeg blev næsten helt rørt til tårer, da Per i et af sine indlæg fortalte, at han netop sad og lyttede til Uriah Heeps LP "Look at yourself" - den med spejlet på coveret, som kan ses på billedet ved siden af min grammofon. Herregud, her gik jeg og troede, at jeg var den sidste mand på jorden, der kunne finde på det.
Per Lyngby peger på to årsager til, at Lp'erne i disse år oplever en stigende popularitet på trods af digitaliseringens bekvemmeligheder. Først og fremmest coverne, som jo mange gange var de rene kunststykker i sig selv - og som man kunne bruge timer på at kigge på. Og så er der altså det med lyden. LP-lyden med sin knasen og dynamik er helt anderledes end den digitale lyd. Jeg oplever det helt klart som mere behageligt at lytte til ved store lydstyrker - og så er der enkelte plader, som simpelthen ikke har kunnet tåle transformationen til digital-lyd. En af dem er Simon og Garfunkels "Bridge over Troubled Water". Jeg har den både på CD og LP, men det er altid LP'en, jeg hører. I sin tid tog det over et halvt år at mikse den på 16 og 32 spors båndmaskiner - og i numre som The Boxer og titelnummeret ligger musikken flot lag på lag, så man kan høre de enkelte instrumenter - men det forsvinder ligesom på CD'en og bliver bare til noget mudret støj. Så derfor er jeg enig med Per i, at LP-pladerne stadig har en berettigelse.
Men tag lige og tjek Pers hjemmeside - den er spændende, også fordi han er en knaldgod fotograf.
Hej Per
Ha' det
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar