
Når du læser disse linier, er det Straumsbukta'ske eventyr slut.
Vi har brugt fredag og lørdag på at tømme huset og rydde lidt op. Nu venter der det lille hus fra 1902 - hvilket i parantes bemærket også var husnummeret - en grum skæbne som øvelsesobjekt for Tromsø Brandvæsen, inden Leif-Inge kan komme i gang med sit nye hus.
Torsdag aften brændte jeg en masse affald på stranden. Et affaldsbål er ikke just det smukkeste, der findes, så her nøjes vi med starten - alle båls moder - det klassiske pyramidebål. Aftenen på stranden blev en værdig afslutning på de to år, vi har levet og boet i Straumsbukta. Tættere på naturen og dyrene end vi på noget tidspunkt igen vil komme til at bo.



Som altid var det vemodigt at sige farvel til et sted, hvor jeg har været glad for at bo. Men jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har haft det privilegium, som det ret beset er at få lov til at bo på en af verdens skønneste pletter i to år. Evigt ejes kun det tabte, som det siges. Det påskønner jeg - og jeg ved, at der venter nye pragtfulde steder og nye store oplevelser også i fremtiden.
Ha' det
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar