Nyt fra fuglebrættet

Lørdag formiddag var vi en tur til Tromsø. Lidt almindelig handlen og så for at aflevere gammelt tøj til Frelsens Hær. Vi skal jo snart flytte, så det er med at få ryddet op.
Da vi kom hjem, tog jeg lige kameraet for at se, om der var liv på fuglebrættet. Og sørme om ikke jeg tog denne lille fætter på fersken. Det er en fyrremejse, og det er første gang, vi ser sådan en her i haven. Det er ellers en forholdsvis almindelig fugl i Norge, hvor den i øvrigt hedder granmeis. Bestanden er på cirka 800.000, som fortrinsvis holder til i de store skove. Den er voldsomt territoriehævdende og kræver 15 til 20 hektar for at yngle. Den optræder om vinteren gerne i flokke med sortmejser og fuglekonger, men den her var - så vidt jeg kan skønne - alene. Nu er vi opmærksom på den, og så må vi se, hvad der sker i de kommende dage.
Ellers bød fredagen på et gensyn uden fotos og især et genhør med en rigtig forårsbebuder - strandskaden, der fra morgenstunden højlydt annoncerede, at nu er den tilbage i Straumsbukta.
Da vi kørte til Tromsø lørdag formiddag, oplevede jeg også noget sjovt. Ved Tisnes skræmte bilen en flok ryper op af grøftekanten. En af dem troede, at den kunne flyve fra bilen, og fløj cirka fem meter foran i nogle sekunder, inden den faldt af. Det er faktisk ret imponerende, da farten jo var noget i retning af 70 km i timen. Men den fart siger mig nu også, hvorfor de kan være så imponerende svære at ramme i flugten, når man er på rypejagt. Det er i hvert fald ikke lykkedes for undertegnede, men måske lidt træning på lerduerne kan gøre det!

Ha' det
Jesper