
Således også for undertegnede. Efter et par kilometers kørsel i det værste snefog, jeg mindes at have oplevet siden 1998, blev jeg enig med mig selv om, at det simpelthen ikke var risikoen værd at køre de 35 km til Tromsø.
Torsdag blev derfor den første dag, jeg holdt snefri siden gymnasietiden. Nu skulle man tro, at jeg måske havde prøvet at holde snefri, mens jeg var i Grønland - og det har jeg også. Men ikke fra morgenstunden. I Nuuk foregik det typisk på den måde, at byen lukkede på et bestemt tidspunkt om eftermiddagen, fordi snerydderne ikke kunne følge med - og så blev det annonceret over lokalradioen, at nu havde man en time til at komme hjem. Og derefter lukkede byen.
Her ude i Straumsbukta var det overladt til min egen beslutning. Men der var ikke andre ude at køre, og sneploven havde vi heller ikke set noget til. Så udsigten til at blive til grin i landsbyen som danskeren, der forsøgte at trodse naturlovene, gjorde udslaget.

Men det værste jeg nogensinde har oplevet, og som slår, hvad der skete i Straumsbukta torsdag morgen, var i Nuuk i 1998. En eftermiddag oplevede vi at få 50 cm sne på en time. Det var så voldsomt, at man ikke engang kunne nå rundt om bilen med snekosten, før den var sneet til igen.
Det øverste billede er taget torsdag eftermiddag. Bemærk regnmåleren midt i billedet - det siger lidt om, hvor meget sne, der er kommet - al den stund at sneen normalt ikke lægger sig i haven på grund af vinden.

Ha' det
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar