Sidste efterår forsøgte vi os første gang med at lave rønnebærgele. Det blev et rigtig hit, og vi omtaler den efterfølgende altid som den berømte rønnebærgele fra Straumsbukta.Vi har selvfølgelig fulgt op på successen og produceret adskillige liter i år. Det har været et rigtigt rønneår og rønnetræernes grene har været tynget næsten til jorden, så bugnende fulde, de har været af bær.
Lokalt ses det i øvrigt som et varsel om en vinter med kun lidt sne - for som det hedder: Træerne kan ikke bære tungt to gange om året. Altså - er der mange rønnebær, så vil der kun komme lidt sne.
Søndagen er gået med at designe etiketter til den berømte rønnebær-gele fra Straumsbukta. En opgave, der ikke har været helt enkel, da det meste af geleen er på små glas. Men hovedelementerne er med på billedet af etiketten, som er sådan en standard Avery-etiket. Den passer kun til de store henkogningsglas, så jeg skal næste weekend prøve at tilpasse designet til etiketter i den halve størrelse.Weekenden er forbi - en ny uge truer. Mandag til onsdag skal jeg en tur til Oslo - det er et godt afbræk i den daglige trummerum - og som jeg tidligere har berettet om her på siden, så er Oslo en ganske smuk by i efteråret.
Ha' det
Jesper
Det er jo det gode, gamle ravnebanner på etiketten - Dannebrogs forgænger! Flot. Jeg har også kogt rønnebærgelé, men familien mener, den er for bitter. Selv synes jeg, den er fremragende og især til rødt kød. En halv teskefuld i brune sovse er også med til at højne kvaliteten dér.
SvarSletRavnebanneret bruger jeg i mit exlibris - for det er et godt symbol i den sammenhæng, og da jeg så lige fik lyst til at gøre lidt ekstra ud af etiketten, var det der jeg endte. Jeg bruger fortsat ravnebanneret på mine brændevinsetiketter...
SvarSlethttp://dovregubben.blogspot.dk/2011/01/fredags-nrklerier.html