
I dag oplevede vi noget så sjældent på vore breddegrader som tordenvejr. Ja, det er faktisk første gang, vi oplever det her i Straumsbukta. Formiddagen havde været lun - jeg sad i jollen midt på fjorden blot i skjorteærmer, hvilket man kun sjældent kan, så det var helt sikkert et varsel om, at voldsomt uvejr var på vej.
Dina og jeg indrettede os med tordenkaffe i garageporten og nød det betagende natursceneri. Garagen har bliktag - og det er ligesom med til at understrege stemningen.

Regnen strømmede ned i en grad, vi sjældent har set. Se blot på billedet af genboens hus.

Desværre kun for en kort bemærkning. Ved sekstiden begyndte det at regne skomagerdrenge igen, men denne gang uden torden. Vi mistede godtnok atter strømmen i en halv times tid, og i løbet af de seneste godt to timer har vi fået yderligere 17 millimeter regn. Nu stilner det af, og alting dufter frisk og rent uden for - akkurat som efter en gang sommerregn i Danmark. Og det er jo ikke så ringe endda.
Ha' det
Jesper
Hej Jesper
SvarSletI formiddags har det vaeret rigtig dansk sommervejr i Aalborg (regnvejr) så jeg fik lidt tid til at laese i din blog, dog ikke det hele. Spaendende at foelge din og Dina´s hverdag.
Tak for sidst i Aalborg Kloster den 13. maj, det var rigtig hyggeligt at se dig, og vi håber du finder vejen til Gildeborgen, når de konservative gutter i 8. Gilde moedes i fremtiden.
Sommerhilsen fra /Per Gissel