
Pludselig kaldte Dina på mig med den særlige stemme, der normalt betyder mus eller andet livstruende i hendes nærhed. Hun mente ganske bestemt at have set en odder nede ved bådehuset - nausten. Ja, det skulle da nok passe, mente jeg - men det kan vel også have været en kat eller en mink.
Men hun havde sørme ret. Pludselig så jeg den også på vej ud i vandet. Jeg blev så forfjamsket, at jeg ikke en gang nåede at stille skarpt på kameraet - og det gik så stærkt, at jeg kun fik den ene chance. Men her er altså beviset. Der lever oddere i bækken ved siden af huset.

Men i øvrigt var det faktisk ikke dagens eneste odder. I morges, da jeg kørte på arbejde, så jeg faktisk også en odder, der snusede rundt i grøften lige før Asphaug mellem Straumsbukta og Eide. Jo, naturen er i høj grad i live netop nu.
Ha' det
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar