
Fredag bød på nye gæster ved foderbrættet. Det var fire snespurve - store og fede - der slog sig ned og åd på livet løs.
Det minder lidt om Grønland, hvor flokke af snespurve ankom i begyndelsen af april og fouragerede på græsfrø og andet godt, som stak op af sneen.


Det er lidt underligt - jeg har sådan set været omgivet af snespurve i årevis, men har aldrig haft lejlighed til at tage så sjove og spændende billeder, som dem her. Det skyldes alene foderbrættet, som gør, at man kommer meget tættere på fuglene og samtidig oplever dem som individer. Som det kan ses, så kan de godt slås om foderet, selv om der sådan set er nok af det.


Ha' det
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar