
I dag lidt over to kom jeg til at kigge ud ad vinduet på Polarmiljøcentret i Tromsø. Desværre lå begge mine kameraer i Straumsbukta, så den fantastiske udsigt vi havde, må du se på hollandske Margots blog. Hun har kontor lige ved siden af mig.

Jeg syntes imidlertid ikke, at jeg kunne tillade mig at sidde på kontoret og nyde solnedgangen uden at ringe til Dina. Hun blev fyr og flamme, tog kameraet og lavede det fantastiske foto, som illustrerer denne historie. Solnedgangen i Straumsbukta er bestemt heller sådan at kimse af. (Kimse er et dejligt, gammelt dansk ord, som betyder ringeagte.)
Fjeldet til venstre i Dinas billede er Bentjordstinden - et af områdets højeste fjelde (1096 m). Det er det samme fjeld, som ses i midten af Margots billede taget inde fra Tromsø.
Nu er det snart weekend.
Ha' det
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar