![]() |
En delikatesse mellem skærverne. |
![]() |
Morkel ligner ikke rigtig nogen anden svamp. |
Jeg har aldrig set en morkel før. Har vistnok altid betragtet det som lidt af en sjældenhed på linje med sådan noget som trøffel - og vistnok noget, der mest kan findes i gamle stendiger omkring kirkegårde. Så jeg måtte lige konsultere svampebogen og google den en gang.
Det var spændende læsning. Ikke fordi morkel er så sjælden i Danmark, men fordi det tilsyneladende er en rigtig gourmet-specialitet. James Price mener, at den rangerer lige under trøflen på svampenes hitliste - og det er da en melding, der vil noget, og som nok kan få tænderne til at løbe i vand.
![]() |
To gram morkel. |
Der findes flere morkel-varianter af varierende giftighed, men efter hvad jeg kan læse mig til, skulle det ikke være noget problem, hvis ellers man holder sig fra den rå svamp - og i øvrigt ikke indtager den i store mængder. Aktuelt vejer min lille morkel 2 gram, så "a prøver sgu"...
Jeg ved endnu ikke lige, hvad jeg vil bruge den lille morkel til - men foreløbig har jeg renset den, skåret den i skiver og tørret den i ovnen. Umiddelbart forestiller jeg mig, at den måske kan gøre fyldest til en lille starter, næste gang huset har gæster. Måske i et par dråber portvinssauce til en skive foie gras og lidt hjemmerøget bacon. Vi får se...
Hej Jesper
SvarSletHvis jeg blot havde plukket svampen og taget den med hjem, var jeg ikke blevet introduceret til din positive og hyggelige blog - Gode tip og spændende opskrifter jeg vil udforske!
Hilsen Hund og lufteren fra Boden
Jette & Oscar