Kylling a la mormor

Mormor-kylling er noget af det mest danske, som man overhovedet kan finde i et køkken. Det er sådan en ret, man pludselig og dybt umotiveret får en dyb længsel efter, når man sidder langt fra hjemmet - uden øl. Det er en ret, som kan bringe tårerne frem i øjenkrogen på store, stærke mænd.
Hvorfor det netop er mormor, der tilskrives paterniteten - om man så kan sige - til denne enkle kyllingeret, står hen i det uvisse. Men googler man retten, får man 521.000 hits - og der er stor enighed om, hvordan retten skal laves. Ikke noget med de store lokale variationer, som det for eksempel er tilfældet med karbonader. Alle er enige om, hvad en rigtig mormor-kylling er.
Det er nemt at lave mormor-kylling. Man tager en stor, god kylling - og det er som regel hverken den billigste eller den dyreste i supermarkedet - og gnider den både ind- og udvendigt med salt og peber. Så fylder man kyllingen med persille, bruner den i en stor gryde og hælder et par deciliter vand ved. Kyllingen får lov at snurre i en god times tid, til den er mør - meget mør. Tag kyllingen op af gryden og jævn sovsen, som måske også lige skal smages til og have en gang kulør.
Kyllingen parteres - Jesper får lårene og resten af familien kan så slås om resten. Serveres med kartofler og - det er vigtigt - agurkesalat. Uden agurkesalat er det ikke rigtig mormor-kylling. Enkelte opskrifter nævner også rabarberkompot - men det er nu ikke noget "must" her i huset.
Velbekomme.