
Stæren udvikler sig gradvist med et gråt slør, der glider ned foran synet - og det kan blive ganske irriterende, blandt andet fordi det ødelægger nattesynet og spreder stærke lyskilder, så man let bliver blændet af sol og modkørende bilister.
For halvandet år siden blev jeg opereret på mit højre øje. Det er en ganske enkel operation, som udføres ambulant, hvor kirurgen fjerner den ødelagte linse i øjet og erstatter den med en kunstig plastiklinse.

Jeg har som sagt prøvet det før - og hvis ellers alt går efter planen, kan jeg i morgen tidlig fjerne klappen for øjet - og se så klart som et lille barn. Det glæder jeg mig til.
Hvis man ikke lider af grå stær, kan det selvfølgelig være svært at forestille sig problemet. Men med de to billeder af en stær fra foderbrættet i vinter har jeg forsøgt at illustrere, hvordan det virker.
Jesper
Jeg håper det blir en stor sukses. Fra stær til ørn-øje!
SvarSlet