
Mere end 10 procent af verdensproduktionen af mink foregår i Nordjylland - og specielt her på egn

Det er noget, vi med rette kan være stolte af. Tænk sig - over alt i verden findes der kvinder, som, når de skal tage sig allermest indtagende ud, ifører sig Chanel No 5 og en minkpels fra Nordjylland.
Selv om antallet af minkfarme er faldende, er det alligevel en branche i vækst. Specielt det kinesiske marked har en næsten umættelig efterspørgsel efter de lækre skind. Noget jeg forresten også har erfaret ved selvsyn på mine mange besøg i Kina, hvor der også var stor interesse for grønlandske sælskindsprodukter.
Sidste år blev der på pelsauktionen i København solgt 20 mio skind, og branchen er landets femtemest valutaskabende erhverv.


Det er sjovt at se, når man kommer ind i en minkhal, hvordan dyrene er ivrigt optaget af gæsten - nysgerrige som de også er. På mange måder er minken lige så charmerende som odderen, som vi havde som nabo i Norge.
I tirsdag besøgte jeg en af de lokale minkavlere - og jeg tog billederne her på siden. Dyrene er alle avlsdyr, for det er endnu tidligt på sæsonen. Men det er min plan at at vende tilbage i løbet af sommeren, så du her på bloggen kan følge med i årets gang på minkfarmen.
Jesper
P.s. Billederne er klikbare, så du kan se dem i stor størrelse - og det fortjener de...
godt skrevet, Jesper. har selv minkfarme i familien!Inge-Marie
SvarSletHej Inge-Marie
SvarSletTak for rosen.
Jesper