Mange biler - i hvert fald i de dyre prisklasser - er i dag udstyret med en parkeringssensor, som advarer bilisten, hvis han kommer for tæt på eventuelle forhindringer under parkeringen.
Desværre er min bil fra før den tid, hvor p-sensorerne blev almindelige. Desværre - for jeg vil egentlig godt beskytte min nye carport og bilen mod et ukærligt møde. Derfor har jeg - med lidt godt gammeldaws sømandshåndværk - konstrueret en simpel, men effektiv p-sensor, som advarer mig, hvis jeg kommer for tæt på endegavlen i carporten.
Det er meget enkelt. Jeg har taget to meter tovværk og forsynet det med en abehånd i den ene ende og en øjesplejsning i den anden. Hele arrangementet er så hængt op i en krog i loftet 20 cm fra gavlen. Hele ideen er, at hvis jeg kommer tættere end de 20 cm, så vil tovet bevæge sig - og dermed advare om, at jeg er ved at være for tæt på.
For mig er denne løsning nærliggende. Som gammel spejder holder jeg meget af tovværksarbejde - omend jeg må indrømme, at øjesplejsningen måtte laves et par gange. For det første er det mindst ti år siden, jeg har lavet en sådan sidst - og for det andet er den svær at få stram, når man ikke har en kovs at splejse omkring - og en kovs ligger vi altså ikke lige inde med i det lille hus på Øland. (For de mindre søstærke: en kovs er en metalring, som man bruger til at "fore" et øje med for at undgå slid).Abehånden gik straks lidt bedre - men det er altså også sådan noget, jeg tit laver bare for at holde hænderne beskæftiget, hvis jeg har et stykke snor i nærheden.
Materialet er en ende 12 mm nylonreb - omhyggeligt farvet af fabrikanten, så det ligner tjæret manillareb. Tovenden var en stump, jeg har tilovers fra Norge - og deroppe var det desværre ikke muligt at skaffe tov i naturfibre - i hvert fald ikke til en pris, som almindelige mennesker kan betale.
Jeg foretrækker naturreb, fordi det er det pæneste, og så er det forresten også nemmere at arbejde med. Nylonreb har også den skavank, at det har "hukommelse", så man tydeligt kan se på rebet, hvordan det har været kvejlet (rullet) op. ("Hukommelsen" er det lille knæk, som på det midterste billede ses på rebet cirka 30 cm over abehånden. Som tiden går, vil det dog rette sig ud.)
Hvis du har lyst til at lave din egen p-sensor, kan du læse alt om tovværk, øjesplejsning og abehånd her.
Ha' det
Jesper
hej Jesper
SvarSletdet da en kopi du har laver der *LOL' .
har læst at den originale ide var at tovet blev hængt så langt tilbage i garagen , at når knuden rørte forruden , så var det " fuld stop " ;-)))))
Hej Jesper
SvarSletFlot arbejde, en abehånd er ikke "bare lige". Forøvrigt min favorit i tovværksarbejde. Placeres en sten inde i hånden har man en udmærket "hammer-kast-rekvisit"
Hej Per
SvarSletAbehånden er et af flere såkaldte kastelineknob - og vægten af knobet i sig selv bør være nok. Lægger du en sten i knobet, har du et mordvåben - og den slags må jeg selvfølgelig advare imod. Ellers risikerer vi jo bare, at politikerne forbyder os at lave en abehånd - ligesom vi ikke længere må bære vore prægtige knive:-)
Tak for rosen, forresten. Til din orientering er jeg forresten også i gang med at flette en roset, som skal være gulvmåtte i mit nye værksted.